onsdag den 26. december 2012

Stéphanie Surrugue har lært at acceptere sin krop

I et interview til ALT for damerne fortæller forfatteren og TV-værten på TV 2 News’ ”Kulturen på News” Stéphanie Surrugue, at hendes forhold til kroppen har ændret sig med alderen: 

- Det er blevet mere afslappet. Jeg har lært at acceptere min krop, som den er og fremhæve mine gode sider i stedet for at ærgre mig over, jeg har meget kvindelige former. Jeg har det bedre i dag, end jeg nogensinde har haft før. Da jeg var yngre, var jeg meget opmærksom på, jeg havde kvindelige former, og det syntes jeg egentlig ikke var særlig nemt. Jeg ville gerne være spinkel og lyshåret som alle andre, og syntes, det var irriterende, drengene kiggede. Jeg har lært at kunne lide min krop og det, jeg ikke kan lide, kan jeg faktisk meget godt lide alligevel, men det har taget noget år at komme dertil!

Kosten spiller en stor rolle i Stéphanie Surrugues liv, hvor hun følger nogle bestemte principper: 

- Jeg er et kæmpe madøre! Men jeg har nogle grundprincipper om, at jeg i det daglige ikke spiser alt det hvide - kartofler, pasta, ris, mælkeprodukter og brød. Jeg er ikke religiøs med det, så jeg kan sagtens spise det, hvis jeg er ude. Ellers spiser jeg primært kød, fisk og grøntsager, for ved at sammensætte kosten sådan, kan jeg dels holde vægten uden at gå på kur, dels passer det mit madlavningstemperament bedre at stege en bøf og lave en god salat end at stå og bakse med kartofler og pasta. Og så bliver jeg ikke tung i kroppen af den type mad, som jeg kan gøre af sovs og kartofler.

TV-værten og forfatteren fortæller, at hun én gang for femten år siden forsøgte sig med en slankekur hvor det lykkedes hende at tabe 10 kilo. Det er dog ikke noget, hun vil forsøge sig med igen: 

- Det var egentlig en trist oplevelse at spise noget, der ikke smagte mig. Slankekure er grundlæggende ikke rigtig noget for mig, for jeg har ikke så meget disciplin. Og så elsker jeg god mad. Derfor er jeg glad for, jeg lavede den kostomlægning, jeg lever efter nu, for det fungerer for mig, uden jeg behøver at være på kur, fortæller Stéphanie Surrugue til ALT for damerne.

søndag den 9. december 2012

Rekordstor valgdeltagelse på CBS

Interessen for at få indflydelse på CBS’ kurs har aldrig været større. Et rekordstort antal studerende stemte på det højeste antal kandidater nogensinde til et valg.
Den samlede stemmeprocent landede på 29,59 procent. Det er 0,66 procentpoint over seneste valg i 2011. Ud af 19.960 stemmeberettigede stemte 5.906 personer. Det er ifølge Valgsekretariatet uden konkurrence det højeste antal studerende og ansatte, der nogensinde har stemt i CBS’ historie.
Ny repræsentant i bestyrelsen
Med 1.391 stemmer blev Anne Marie Larsen fra fælleslisten CBS Students valgt for en to-årig periode som ny studenterrepræsentant i bestyrelsen. Den ny liste på CBS, Konservative Studerende, fik en pæn stemmeandel til bestyrelsen og opnåede repræsentation i to studienævn.
Stemmeprocenterne på de enkelte valg viser ifølge Valgsekretariatet, at de studerende primært er optaget af den nære indflydelse på deres studie. De studerende stemmer først og fremmest til deres studienævn, dernæst til bestyrelsen og Akademisk Råd.
Akademisk Råd fik valgt følgende nye medlemmer. Videnskabeligt personale: Lisbeth Verstraete Hansen, Kristian Miltersen, Keld Laursen, Suzanne C. Beckmann, Peter Bogetoft, Can Seng Ooi, Signe Vikkelsø, Nanna Mik-Meyer og Niels Åkerstrøm Andersen. Studerende: Jan Sebastian Hillebrand, Sheryne Hafez og Anders Meldgaard Kjemtrup. Teknisk-administrativt personale: Henrik Hermansen og Lise Balslev.
Flere kvinder valgt ind
Valgsekretariatet peger på to nye tendenser ved valget. Den første tendens er, at de internationale studerende markerer sig.  Flere internationale full degree studerende er valgt ind i studienævn og i Akademisk Råd er to ud af tre af repræsentanterne for de studerende internationale.
Den anden tendens er, at kvinderne markerer sig. Studenternes kandidater til posten i bestyrelsen var udelukkende kvinder og det ny Akademisk Råd er muligvis det mest kønsbalancerede Akademisk Råd CBS har haft. Fire ud af ni VIP-repræsentanter er kvinder, en ud af tre stud-repræsentanter er kvinder og en af to TAP-repræsentanter er mand.
Valgresultaterne er foreløbige, i det de formelt bliver godkendt i Valgstyrelsen i uge 49. Valgstyrelsen har desuden besluttet, at valgene til to studienævn skal gå om og finder hurtigst muligt en dato.


mandag den 12. november 2012

Angela Merkel i EP: EU har brug for mere demokratisk legitimitet og kontrol

Tysklands kansler Angela Merkel besøgte onsdag eftermiddag Europa-Parlamentet til en debat om, hvordan man kan overvinde Europas krise og forbedre demokrati og gennemsigtighed i EU. Merkel talte under et møde i Formandskonferencen, hvor alle parlamentarikere kunne deltage.

De fleste MEP'er roste Merkels krav om et stærkere og bedre koordineret EU og mere demokratisk kontrol fra Europa-Parlamentet. Parlamentets formand Martin Schulz og flere gruppeledere advarede dog om, at nedskæringer i EU's budget vil undergrave unionens evne til at tjene landenes behov, mens andre også beklagede nedskæringerne som et middel til at bekæmpe krisen.

Endvidere blev Merkels forslag om, at kun MEP'er fra eurolandene bør træffe beslutninger i euroområdet, og at euroområdet bør have sit eget budget, mødt med kraftig kritik af nogle gruppeledere.

søndag den 11. november 2012

Nyt CFA-partnerskab gavner CBS’ finansstuderende

Bedste business school var CBS
CFA Institute går efter de førende business schools i verden, når de vælger partnere, og valget af CBS som den første nordiske partner var derfor indlysende, forklarer Keld Lundberg Holm, der er direktør for Den Danske Finansanalytikerforening og den danske CFA-afdeling, CFA Denmark.
”CFA Institute har haft et stort ønske om at indgå i et tæt samarbejde med en læreanstalt, der har en så høj og international faglig profil. CBS uddanner jo fremtidens investment professionals. Vores danske foreninger har i mange år haft stærke relationer til CBS, og flere af CBS’ professorer yder et stort arbejde i vores udvalg og i vores bestyrelse,” siger han.
Partnerskab giver scholarships og adgang til USA
I USA skal investeringsfolk have taget faget ethics. Det fag er også en vigtig del af CFA-uddannelsen. Allerede nu tager mellem fem og ti kandidater fra de økonomiske og finansielle uddannelser en CFA-overbygning hvert år, da det forbedrer deres globale karrieremuligheder, fortæller docent fra Institut for Regnskab og Revision, Johannes Mouritsen, der de seneste ti år har koordineret CFA-uddannelsen i Danmark:
”CFA-uddannelsen er udformet af praktikere for praktikere på et krævende akademisk niveau. Når en kandidat står med en CFA-uddannelse i bagagen, ved folk fra hele verden, at vedkommende er klædt på til finansanalyse og har erfaringer med den finansielle sektor på et højt niveau. CBS er endvidere interessant for CFA Institute, fordi de klæder i forvejen dygtige studerende på til en international karriere,” siger han.

Medina fortryder hård udtalelse

Mitt Romney-udtalelsen var måske lige lovlig hård, indrømmer, Medina, der måtte undskylde for sin udtalelse.
Da Barack Obama onsdag morgen dansk tid med sikkerhed kunne kalde sig USAs præsident i fire år mere, var der især én, der jublede.
For sangerinden Medina kan godt få følelserne i kog, når det gælder det amerikanske præsidentvalg, hvilket kom til, udtryk, da hun blev spurgt til udfaldet af valget.
Tidligere på ugen kom hun nemlig med en udtalelse om, at de, der stemte på den republikanske kandidat, Mitt Romney, enten var racister eller dumme.
En udtalelse, som Medina senere måtte undskylde offentligt og klart kunne mærke, at hun var nødt til.
- Ja, selvfølgelig. Nogle gange kan man jo godt tale lidt, før man har tænkt så meget over det, og det vil jeg selvfølgelig gerne beklage - det er klart, siger Medina til Ritzau.
- Selvfølgelig vil jeg ikke kalde folk for dumme og idioter, men det var bare et stærkt udtryk for, hvem jeg virkelig håber, kan ændre nogle ting i denne her verden og gøre det bedre, og det tror jeg bare ikke, at Mitt Romney ville kunne, forklarer sangerinden, der i øvrigt gæstede finalen i ”Vild med dans” fredag aften.

fredag den 26. oktober 2012

Wundergrund Festival indtager København

Wundergrund Festival 2012 løber fra i dag den 26. oktober til den 4. november 2012 i København, hvor ny eksperimenternde musik og lydkunst har fokus. Der vil blive afholdt mere end 30 koncerter på de ti dage, som festivalen varer.
Festivalen har eksisteret siden 2006 og har budt på musik i grænseområderne mellem klassisk, elektronisk og rytmisk musik og andre kunstscener. Festivalen præsenterer både undergrunds- og mainstream-kunstnere, og har tidligere kunnet præsentere koncerter med blandt andre Jomi Massage, Per Vers, Rumpistol, Oh Land og Kira Skov.
I år vil man for eksempel kunne opleve koncerten "Svævninger" den 27. oktober på Studiescenen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Det er en koncert mellem den elektroniske forgangskvinde Else Marie Pade, og den danske audio- og field recording-kunstner Jacob Kirkegaard. Imellem de to kunstnere er der en aldersforskel på 51 år.
Derudover er der mulighed for at høre Fuzzy og Bjørn Svin (billedet), The New Spring tilsat jazz- og folkmusik, den britiske techno-kunstner Mark Fell og mange flere.

onsdag den 24. oktober 2012

Læs om din nabos hemmeligheder i ny bog

"Jeg tager tværsummen af nummerplader - bliver summen 20 bringer det held"! "Jeg synes altid, at mit liv gør mere ondt end andres"! "Min bedste ven er forelsket i min kæreste"!

På DR's hjemmeside kan du læse over 4000 hemmeligheder fortalt anonymt af andre danskere. Hemmelighedssitet er blevet til i samarbejde med DSB's passagermagasin Ud & Se, efter at de to institutioner i en årrække har haft et samarbejde, hvor læserne har kunnet downloade månedens novelle som lydfil og læse et interview med månedens forfatter.

Sidste efterår blev det samarbejde udvidet, så Ud & Se og DR i fællesskab fandt et overordnet tema, som de forfattere, der skulle skrive novellen, kunne tage udgangspunkt i. Det første tema blev "Hemmeligheder", og læserne blev inviteret til at byde ind med det ufortalte på sitet dr.dk/hemmeligt. 

For redaktøren af Ud & Se, Karen Gahrn, har det været et frugtbart samarbejde.

"Forfatterne har virkelig tændt på temaet, og vi har fået en række spændende noveller ud af det, og DR har fået et meget besøgt og sjovt site. Nu har Kåre Poulsen fra DR's læseklubber redigeret de bedste af hemmelighederne til en bog, hvor de er grupperet under hovedoverskrifter. Vi planlægger at fortsætte samarbejdet næste år. I øjeblikket har vi fire emner i spil som overordnet tema til næste år," siger redaktør Karen Gahrn.

fredag den 19. oktober 2012

Video: Anne Linnet vil give den gas på dansegulvet

Længsel er ifølge Anne Linnet menneskets største drivkraft. Vi kan længes efter mange forskellige ting, men det værste, der kan ske, er, at man slet ikke længes. Anne Linnet – popikon og nu også ”X Factor”-dommer – har begået et nyt og anderledes album, der udkommer mandag den 22. oktober. Der er masser af dybde i sangene. Blandt andre nummeret om at komme og gå – både på denne jord og ind og ud af parforhold. Nogen gange er det nemmere at leve alene end i et forhold. Men, som Anne bemærker: - Det er ikke lige så sjovt. Der er mening med galskaben, men Anne har bestræbt sig på at lave et album, der skal få folk ud og gi’ den gas på dansegulvet. Det synes hun nemlig, vi trænger til. Smug-lyt og hør Anne Linnet fortælle om sit nye album, der er det første, siden hun i 2010 udgav ”Linnet Jul”.

onsdag den 17. oktober 2012

Plastret sidder godt fast på Cecilie Frøkjær

Cecilie Frøkjær gemmer noget ganske nødvendigt inde under tøjet, når hun er på arbejde i "Go’morgen Danmark"-studiet. Et lille nikotinplaster gør nemlig, at TV-værten mestendels kan føle sig som ikke-ryger. Det fortæller hun til Ekstra Bladet: Canada Goose Parka - Jeg har røget i mange år, men betragter mig selv som ikke-ryger. En gang imellem holder jeg en lillebitte pause i min ikke-rygning. Det er ikke særligt mange cigaretter, jeg ryger. Men jeg kæmper virkelig med det, siger hun og tilføjer, at hun er afhængig af hver dag at sætte nikotinplastre på kroppen. Det kan dog være lidt pinligt, når Cecilie Frøkjær skal sørge for, at beholdningen af nikotinplastre er fyldt op: Canada Goose Vest - På apoteket spørger de, hvor længe jeg har brugt det, og så mumler jeg. Og så sørger jeg for at handle på forskellige apoteker, fortæller Cecilie Frøkjær til avisen. Canada Goose Vest

torsdag den 20. september 2012

Johan Friso fortsat i koma på sin fødselsdag

Normalt er 25. september en festdag i det hollandske kongehus, for dronning Beatrix’ mellemste søn, prins Johan Friso, har fødselsdag. I år er der imidlertid udsigt til en stille og sorgfuld mærkedag i den kongelige familie, for Johan Friso ligger fortsat i koma med en hjerneskade efter sin tragiske skiulykke i Østrig for syv måneder siden. Så sent som i sidste måned måtte Johan Frisos hustru, Mabel, fejre sin 44-års fødselsdag uden sin mand, og hun valgte at holde sig indenfor med parrets to små døtre, Luana på syv og Zaria på seks år. Prinsen, der blev begravet under en lavine, er i de bedste hænder på et hospital i London, men spørgsmålet er, om Johan Friso nogensinde vågner op. Naturligt nok hviler der en skygge af sorg over kongefamilien, som kun kan håbe på et mirakel. Familen har gentagne gange takket for den store sympati og omsorg, de royale familiemedlemmer mødes med overalt, når de passer deres officielle pligter. Således også i tirsdags, hvor kongefamilien traditionen tro fejrede den årlige Prinsens Dag og vinkede til folket fra balkonen på Noordeinde Slot i Haag.

søndag den 16. september 2012

Den databeskyttelsesansvarlige - Computerworld

Der indføres i reformudkastet en helt ny position og funktion i forbindelse med databehandling, nemlig udpegning af en såkaldt data protection officer.
Reformudkastet fastsætter i artikel 35 at en data protection officer SKAL udpeges,

a) når databehandling udføres af en offentlig myndighed eller et offentligt organ
b) databehandling udføres af virksomheder med 250 ansatte eller flere eller
c) den dataansvarliges eller databehandlerens kerneaktivitet består af databehandling, der i kraft af deres natur, anvendelsesområde og/eller deres formål, kræver regelmæssig og systematisk overvågning af de registrerede (datasubjektet).

Bestemmelsen fastslår ordret, at "den dataansvarlige OG databehandleren skal udpege en DPO". Jeg forstår det på den måde, at der (selvfølgelig) ikke skal udpeges to DPO`er, men at ansvaret for at stillingen bliver besat påhviler begge, medmindre der slet og ret er tale om en lapsus i tekstformuleringen. Jfr. i øvrigt nedenfor.

En offentlig myndighed eller et offentligt organ omfatter først og fremmest hele centraladministrationen (politi- og anklagemyndighed er undtaget), regionerne og den kommunale administration samt i øvrigt ethvert organ, der har til formål at varetage opgaver af almen interesse, der ikke har industriel eller kommerciel karakter, f.eks. undervisning.

Det kunne godt give anledning til en nærmere vurdering om kriteriet for virksomhedens størrelse er hensigtsmæssigt. For det første kan mindre virksomheder godt behandle store mængder af data. For det andet kan en rigid grænse give anledning til spekulation. Men på den anden side er den fastsatte grænse objektiv konstaterbar og i øvrigt indført i en lang række andre sammenhænge og endelig vil stort set alle andre virksomheder kunne henføres til opsamlingsbestemmelsen i punkt c.

SMV er en forkortelse for: små og mellemstore virksomheder. EUs nuværende definition af en SMV, er at virksomheden tilhører kategorien "små" hvis der er under 50 ansatte, og en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. EUR. En virksomhed tilhører kategorien "mellemstor", hvis der er 50 eller flere men under 250 ansatte og en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR. Bestemmelsen retter sig altså mod de store virksomheder i EU.

Tal fra Danmarks Statistik om det danske erhvervslivs størrelsesstruktur viser, at der er 693 virksomheder med mere end 200 medarbejdere (2010). Mærkeligt nok offentliggøres der ikke statistik, der korresponderer med SMV-definitionen, så det relevante tal skønnes at ligge på omkring 600. Vi har 282.484 arbejdssteder i Danmark (2010).

Det er uomtvisteligt, at grænsen på 250 medarbejdere i en dansk sammenhæng kun vil berøre en meget lille andel af landets virksomheder, men jeg tror, at stillingen alligevel vil blive mere udbredt, fordi den vil styrke virksomhedens generelle tillid og positive omdømme.

Lad mig herefter dvæle lidt ved selve betegnelsen data protection officer. Betegnelsen kan ikke umiddelbart oversættes til dansk. Det eneste betegnelsen indikerer er, at indehaveren skal have en ledende position i organisationen. Betegnelsen den dataansvarlige er allerede reserveret til den fysiske eller juridiske person (virksomhed eller offentlig myndighed), der alene eller sammen med andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af oplysninger.

Persondataloven opererer desuden med en anden knæsat funktion, idet en dataansvarlig kan vælge at overlade det til en anden at udføre selve den praktiske behandling af personoplysninger på den dataansvarliges vegne. Den, der herefter udfører databehandlingen, betegnes som databehandler. En databehandler kan være en (fysisk) person, en virksomhed, en offentlig myndighed etc.

Umiddelbart synes titlen "den databeskyttelsesansvarlige" at kunne bruges. Alternativt kunne man måske overveje brugen af "dataregisterføreren" eller "den tilsynsførende for databeskyttelse" Vi genfinder sidstnævnte stillingsbetegnelse i EU med Den Euroæiske Tillsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), hvis kerneaktivitet det er, at sikre, at EU's institutioner og organer overholder den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger.

Det vil være anbefalelsesværdigt at titlen beskyttes for herigennem at introducere en egentlig profession og uddannelse og som alene forbeholdes dem, der opfylder særlige kriterier som at have bestået en bestemt eksamen/kursus eller opnået en officiel godkendelse. Jeg anbefaler helhjertet, at der allerede nu tages initiativ til at lave et certificeret kursus for databeskyttelsesansvarlige i et samarbejde mellem Datatilsynet og et nyetableret brancheråd og gerne med private kursusudbydere.

Godt begyndt... - Computerworld

Et gammelt mundheld siger, at "godt begyndt er halvt fuldendt". Desværre er der mange danske virksomheder, som ikke gennemfører en tilstrækkelig forberedelse inden, de kaster sig ud i sourcing af deres IT udvikling. Det resulterer i, at de ikke høster det fulde potentiale, men ofte ender med fejlslagne projekter, spildte resurser og tabte drømme.
I dette blogindlæg vil jeg beskrive, det minimum af aktiviteter man skal igennem, for at komme i mål med sit sourcing initiativ. Det garanterer ikke succesen, men ved at have fokus på disse få nøgleelementer, kan man reducere risikomomentet betragteligt.

Hvis du ikke ved, hvor du skal hen, er det jo lige meget, hvilken vej du vælger, som Filurkatten sagde til Alice i Alice i eventyrland. På samme måde er det med sourcing, hvis du ikke ved, hvad du vil opnå, og hvordan du griber opgaven rigtigt an, er du dømt til at havne det forkerte sted. For mange virksomheder er sourcing alene et spørgsmål om at spare penge i den 'dyre' udviklingsafdeling, og det er jo fristende at erstatte de højtlønnede danske udviklingsingeniører med billige indiske ditto. Men så simpelt er det desværre ikke. Derfor er det på forhånd vigtigt at gøre sig klart, hvad man vil opnå, hvordan og hvor hurtigt. Ofte overses et vigtigt element i strategien, nemlig identifikation af de sideeffekter der bør undgås. Her skal man især overveje, hvor afhængig man vil være af sourcing leverandøren, hvor meget intern viden man er parat til at miste, hvor hurtig man vil kunne skifte leverandør eller in-source udviklingen igen. Som sagt, hvis man ikke ved, hvor man skal hen, kan man ikke vælge den rigtige retning.
Definer målepunkter

Hvis man træner til maratonløb, hvordan måler man så fremdriften? Selvfølgelig ved at måle mellemtider ved 5, 10, 20 og 30 km mærket. På samme måde bør man sikre sig, at det er muligt at måle fremdriften for sourcing projektet. Undgå vandfaldmodellen og vælg en iterativ projektmodel i stedet! Og sørg for at du kan komme ud af kontrakten undervejs.

Vælg den rigtige leverandør

At man skal vælge en leverandør, som passer til ens egen organisation er indlysende, men ofte bliver sourcing leverandøren valgt alene ud fra timeprisen. Her bør man også skele til den geografiske beliggenhed, relevant erfaring hos leverandøren og den kulturelle afstand. Som kunde skal man være opmærksom på, at for hver udfordring der skal overvindes, lægges der omkostninger på projektet, og at der nemt kan være en effektivitetsforbedring på mere end 15 % ved at vælge den rigtige leverandør.

Opbyg kompetencer

Med mindre man er erfaren i at bruge underleverandører i udviklingssammenhæng, skal man have styrket sine interne kompetencer for at få succes med offshoring. Nu skal man kunne beskrive præcist, hvad man ønsker, og man skal både kunne forhandle med og følge op på underleverandørens aktiviteter. Det betyder, at projekterne skal have tilført kompetencer indenfor kommunikation og forhandling, og en strammere procesdisciplin er nødvendig. Med andre ord skal man vælge sit projektteam med omhu, og ikke blot forvente at de mest tekniske 'nørder' kan gennemføre et sourcing projekt, blot fordi de er gode til at køre interne udviklingsprojekter.